Et hegn er et støjhegn, når det er så tæt, at den støj, der passerer gennem hegnet, er ubetydelig i forhold til den støj der passerer over og rundt om hegnet. Støjhegn udføres i en mange forskellige materialer fx. træ, beton, mineraluld eller kombinationer af flere materialer.
Det er ikke noget helt enkelt spørgsmål at svare på, men herunder er nævnt nogle af de væsentlige forhold, man bør være opmærksom på:
Det er generelt vanskeligere at dæmpe lave frekvenser end høje. Derfor kan det være nødvendigt at kende til den støj, der skal dæmpes, hvis man ønsker at vælge det optimale støjhegn.
Forholdet mellem støjdæmpning og økonomi gør, at det ikke nødvendigvis er nogen god idé at vælge det mest lydtætte støjhegn, fordi den lyd man modtager på den dæmpede side af et støjhegn, er summen af bidragene fra :
Bidragene summeres logaritmisk, dvs. at "den største vinder". Når et af bidragene er 10dB eller mere og mindre end de øvrige bidrag, vil dette bidrag være uden betydning for summen af de 3 bidrag. Som regel er det der begrænser virkningen af et støjhegn, hegnets højde. En af konsekvenserne af dette er, at det ikke er god økonomi at investere i et hegn, der er meget mere lydtæt end "lydtæt nok".
En anden konsekvens er også, at man må stille større krav til lydtætheden i et hegn, der har en stor dæmpning af lyden over og rundt om hegnet, end af hegn, der yder en mindre dæmpning af lyden over og omkring hegnet. I praksis betyder det ofte, at høje hegn skal være mere lydtætte end hegn, med mere moderat højde.
Som en tommelfingerregel anbefaler Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet, at et støjhegn er helt tæt og, at det har en masse på mindst 10-15kg/m2.
Den lyd der rammer et støjhegn vil dels:
Nogle støjhegn kaldes "lydabsorberende". Dvs. at overfladen af støjhegnet er åben, så lyden kan absorberes (eller "opsuges") i et mineraluldsmateriale. Fordelen ved et absorberende støjhegn er umiddelbart, at genboen på den anden side af vejen ikke får den reflekterede støj på sin grund. Refleksionen fra en støjskærm kan teoretisk set give anledning til et forøget støjniveau hos genboen på 3dB. Men i praksis vil afstand fra støjkilde til hegn, og hegnets begrænsede størrelse ofte kun give anledning til 1dBs forøgelse af støjen hos genboen.
Pga. det forøgede støjniveau hos genboen fra et reflekterende hegn, stiller nogle kommuner krav om, at der i konkrete tilfælde opsættes absorberende støjskærme. Skærmvirkningen af støjhegnet påvirkes ikke af, om støjhegnet er absorberende.
Særligt ved opsætning af støjhegn omkring områder, hvor man opholder sig ofte, fx. terrasser, kan man selv have glæde af at vælge et absorberende støjhegn. På denne måde undgår man at hegnet "fanger støj" og, at man selv bliver udsat for refleksioner fra hegnet. Generelt bør man overveje om hegn "fanger støj" når de placeres på tværs af vejens retning.
Når man ønsker at opsætte et støjhegn omkring sin grund, af hensyn til sin egen fornøjelse ved at opholde sig i sin have, bør man også overveje hvordan refleksionen af ens egne lyde vil være forskellig, alt efter om støjhegnet er reflekterende eller absorberende - Tænk på hvor forskelligt 10 drenge der spiller fodbold lyder, alt efter om de er på en åben fodboldbane eller i en baggård!
Hvis man ønsker at beskytte genboerne til støjskærmen, mod bidraget fra den reflekterede lyd, kan man evt. også vælge at skråtstille skærmen i forhold til terrænet. På denne måde vil refleksionen ikke ramme genboen, men blive sendt op i luften eller ned i jorden.
Et andet økonomisk alternativ til at opsætte et absorberende støjhegn, kan være at etablere en jordvold, der også vil absorbere det meste af støjen og pga. de skrå sider sende evt. refleksioner op i luften.
Der er to egenskaber ved et støjhegn der kan laboratorieundersøges. Det er:
Måling af et støjhegns lydtæthed
Lydtætheden måles ved at montere hegnselementet i en prøveåbning i et transmissionsmålerum. Derefter måles elementets lydtæthed ved forskellige frekvenser. Den korrekte betegnelse for lydtæthed er i denne forbindelse "indsatsdæmpning", der måles for hver 1/3 oktav (og omregnes til 1/1 oktav). Det enkelte tal, der beskriver resultatet af en sådan måling er "Rw-værdien".
Måling af et støjhegns lydabsorption
Lydabsorptionen, der måles ved at lægge en prøve ind i et rum med en kendt efterklangstid og derefter måle efterklangstiden igen. Forholdet mellem de to efterklangstider kan omregnes til materialets "absorptionskoefficient", der også måles for hver 1/3 oktav (og omregnes til 1/1 oktav).
Begge disse målinger er bygningsakustiske målinger, der også anvendes ved godkendelse af bygningsmaterialer til brug i huse. Det er kun få støjhegn, der har akustiske måledata. De støjhegn, der er data på, er typisk hegn, der i stor udstrækning anvendes af offentlige myndigheder. Sådanne hegn giver imidlertid sikkerhed for kvalitet og levetid, og leverandørerne er også interesserede i at levere til private.